Marsvin med diarré

 

Da jeg har fået en del spørgsmål vedrørende marsvin med diarre, synes jeg, at jeg lige vil fortælle lidt om, hvad jeg gør i en sådan situation.

 

Først og fremmest vil jeg lige sige, at hvis ens marsvin ofte lider af diarre, skal man nok overveje om marsvinet ernæres korrekt. Marsvinet skal altid have adgang til hø, da hø er med til at holde maven i orden. Endvidere kan foderskifte også forårsage diarré, så lad være med helt tiden at skifte foder. Marsvin lider ellers normalt ikke af diarré. Jeg har haft to tilfælde af diarre. Den ene er Felix. Hans historie er beskrevet under Muttehimlen, og den anden er Lillebebsen. Hun fik det i forbindelse med, at jeg håndopmadede hende, da hun var ganske lille. Det er ikke ligefrem ualmindeligt, at en unge får diarré, når du håndopmader dem, og det er ret kritisk for sådan en lille størrelse, når maven ikke er i orden.

 

Hvis dit marsvin får diarré, skal det ikke have grønt så længe denne det lider af diarré.

Hvis mine dyr får diarré behandler jeg endvidere med Zoo-Lac, som er en pasta, der indeholder bakterier, som stabiliserer marsvinet bakteriebalance i tarmen.

Du skal yderligere være opmærksom på, at diarré medfører, at dyret bliver dehydreret, så jeg giver gerne lidt vand ved siden af. Vær især opmærksom herpå om sommeren, når det er varmt!

 

Hvis marsvinet begynder at udvise yderligere sygdomstegn, skal du tage til dyrlæge, da det kan være nødvendigt med yderligere behandling!

Marsvinet slipper ikke bare sådan af med diarré, hvis du ikke behandler det (NB: I nogle tilfælde er det nok at stoppe med at give grønt og give godt med hø). Hvis marsvinet ikke behandles vil det dø!!!! Marsvinets tilstand vil efterhånden blive forværret, og dyret vil enten dø, fordi det mister appetiten eller pga. dehydrering som følge af diarréen.

designet af webdesigner.dk