Marsvin - Infektion i luftveje

 

En fredag aften kom vi til at sidde og snakke om, at Mr. Jones da vidst var ved at blive lidt småtyk, og derfor vejede vi ham lige en gang for sjov, og han vejede godt 900 g.

I løbet af lørdag og søndag undrede vi os lidt over, at Mr. jones var så rolig. Han tiggede stadig efter mad, når køleskabet blev åbnet, og han stod også og skreg sammen med de andre marsvin om morgenen, når de alle fik morgenmad. Jeg betragtede det derfor ikke som noget alvorligt, at han virkede lidt stille. Jeg holdt naturligvis ekstra øje med ham, men jeg regnede slet ikke med, at der var noget galt. Der var ellers intet at se på ham. Der var ikke fugt ved næsen og øjenen så klare og friske ud.

Mandag morgen stod han da også som han plejede og skreg på "morgengrønt". Jeg så ham også guffe både hø og tørfoder omkring middagstid.

Sidst på eftermiddagen var situationen desværre en helt anden. Jeg kiggede til ham, og han lå over i hjørnet af buret. Da jeg fik ham ud kunne jeg se, at hans vejrtrækning havde ændret sig kraftigt! Han trak vejret meget hurtigt og en anelse besværet. Endvidere kunne jeg tydelig mærke, at han havde tabt sig temmelig meget siden fredag aften, og han virkede også en smule varm. Det var dog også de "eneste" symptomer. Han havde fortsat ingen slim ved næsen og der var heller ikke tegn på diarré eller andet.

Jeg gav ham herefter med det samme et stykke agurk for at se, hvordan appetiten var, og den var desværre ikke-eksisterende.

Jeg kontaktede øjeblikkeligt dyrlægevagten. Det viste sig at være en infektion på lungerne. Den var dog taget rimelig tidligt sagde dyrlægen (jeg tør slet ikke tænke på, hvordan han havde haft det, hvis den ikke var taget tidligt).

Hos dyrlægen fik han indsprøjtning med både Baytril og binyrebarkhormon. Ydermere fik jeg baytril med hjem, som han skulle have de næsten 4-6 dage, alt efter hvorledes han havde det. Jeg fik ydereligere at vide, at hans vejrtrækning skulle være blevet normal inden torsdag aften, ellers skulle jeg endnu en gang søge dyrlæge.

Da jeg så kom hjem med ham, spiste han rent faktisk en lille smule tørfoder, lidt hø og nippede lidt til en skive agurk. Det blev dog heller ikke til mere (Jeg går ud fra, at det var virkningen af binyrebarken, der gav en lille resultat. Ved midnatstid var det dog fortsat alt, hvad han havde spist, og hans tilstand var fortsat uændret. Jeg valgte derfor at give han lidt væske med C-vitamin og druesukker.

 

Tirsdag morgen ringede jeg til min egen dyrlæge. For det første da jeg gerne ville høre hans mening og for det andet fordi jeg skulle have fat i noget bio-lapis til den lille fyr. Der opstod så endnu et problem dyrlægen kendte simpelthen ikke bio-lapis, og han havde som en naturlig følge deraf heller ikke noget af det. Endvidere fik jeg at vide, at min dyrlæge desværre ville være væk fra klinikken det meste af dagen. Jeg endte derfor med at tage den beslutning, at jeg ikke turde vente til onsdag med at få en tid hos dyrlægen, og jeg fik ham indlagt. Jeg afleverede lille Mr. Jones hos dyrlægen tirsdag formiddag. På den ene side var det naturligvis ikke særlig sjovt at efterlade det kære lille marsvin i ussel tilstand men på den anden side var han også efterhånden så syg og afkræftet, at jeg var glad for ikke længere at have ansvaret for ham - nu var det så op til dyrlægen.

Den tirsdag gik mest af alt med at vente i spænding ved telefonen. Det var naturligvis en lidt ambivalent fornemmelse, for på den ene side set ville jeg gerne høre dyrlægen mening, men på den anden side set vidste jeg også, at de bl.a. ville ringe til mig, hvis han ikke havde klaret det. Desuden må jeg tilstå, at jeg efterhånden var temmelig udmattet, for jeg havde ikke sovet mere end en times tid på sofaen den nat. Den resterende tid havde jeg tilbragt med at holde øje med min skønne Mr. Jones.

Da jeg endeligt hørte fra dyrlægen var der desværre ikke noget nyt. Jeg fik blot at vide, at han med jævne mellemrum ville kontrollere hans lunger. Endvidere fik jeg at vide, at han ville ringe igen næste dag med nærmere besked.

 

Onsdag formiddag ringede dyrlægen......

Han fortalte først og fremmest at min dejlige dreng havde overlevet natten. Desværre var der ingen bedring at spore på trods af han var blevet behandlet med baytril for at nedkæmpe infektionen, binyrebarkhormon og steroid for at udvide bronkierne. Dette betød, at dyrlægen ikke kunne gøre mere for ham (der var dog ikke tale om aflivning).

Dyrlægen fortalte yderligere, at det var en yderst "aggressiv" lungeinfektion. Den var faktisk kommet så hurtigt, at dyrlægen til at begynde med havde haft mistanke om, at han havde blødninger i lungerne.

Det var naturligvis triste nyheder, men der kom dog et lille plaster på såret. Jeg kunne nemlig hente Mr. Jones om eftermiddagen, for så kunne dyrlægen nå at behandle ham en enkelt gang mere.

Da jeg kom ud til dyrlægen fik jeg naturligvis baytril med hjem til nogle dage. Jeg kunne se, at Mr. Jones var meget afkræftet, bange og stresset, hvilket også var en af grundene til, at dyrlægen syntes, at det var bedst, at han kom hjem, så var han dog i vente omgivelser.

Dyrlægen mente endvidere, at der var sket en lille fremgang på den ene lunge siden om morgenen.

 

Så snart jeg kom hjem med ham og han hørte de andre, kunne jeg se, at han var klar over, at han var hjemme, og da jeg satte ham ind i buret tog han lige en enkelt runde, kom med nogle få "mutte-lyde" og trissede hen i hjørnet og lagde sig!

Med det samme hentede jeg lidt iceberg i køkkenet, og til min store overraskelse og glæde nippede han faktisk lidt til det. Han spiste også en smule hø og lidt agurk.

I løbet af onsdagen efter jeg havde fået ham hjem gav jeg ham med jævne mellemrum vand med druesukker, C-vitamin og Bio-Lapis.

Han fik også et par få gange i løbet af natten, hvor jeg faktisk sad oppe hos ham hele tiden. Om natten skete der desværre også en forværring. Han begyndte igen at have en mere støjende vejrtrækning, og han havde helt klart feber.

 

På ovenstående billede ses Mr. Jones, som han så ud onsdag aften, da jeg havde fået ham hjem fra dyrlægen. Da jeg selv har set, mærket og ved hvor tynd han var, har jeg lidt svært ved at vurdere, hvor tydeligt det er på billedet.

Fredag aften, inden han blev syg, vejede han 924 g., og onsdag eftermiddag, da jeg fik ham hjem vejede han 783 g.

 

Torsdag gik det heldigvis igen fremad. Hans vejrtrækning var næsten lydløs, og yderligere var vejrtrækningen blevet roligere. Han havde ellers trukket vejret meget hurtigt, men den var nu næsten normalt, såfremt han bare lå stille og roligt.

Han begyndte også at tage mere fra for så vidt angik både druesukker, biolapis og C-vitamin (væske). Tidligere havde det ikke været muligt for mig at give mere end en enkelte eller 2 ml. af gangen, da han så var så udmattet og forpustet, at han bare smed sig om på siden. Torsdag kunne han pludselig tage fra uden at blive videre træt og forpustet.

Hvad var endnu bedre var, at hans vægttab var blevet stabiliseret, og han havde rent faktisk haft en lille vægtforøgelse fra han kom fra dyrlægen onsdag til torsdag ved middagstid!

 

På nedenstående billede ses min kære lille dreng. Det er taget torsdag, og han er i gang med at nippe til lidt agurk.

 

Torsdag holdt den lille dreng ellers vægten, og han blev mere og mere aktiv. Endvidere var vejrtrækningen mere eller mindre normal. Jeg valgte derfor ikke at blive oppe hos ham om natten i stedet stod jeg op kl. 7.00 fredag morgen for lige at give lidt væske med druesukker og C-vitamin. Da jeg kom op kunne jeg se, at han havde haft endnu en forholdsvis hård nat. Hans vejrtrækning var nu igen støjende og lettere besværet. Han havde dog ikke mistet appetiten, for han sad og spiste af madskålen, da jeg stod op.

Noget der undrede mig var også, at hans havde fået penisfremfald, for han havde ikke dårlig mave.

 

Det skal da i øvrigt også lige siges, at han på trods af endnu en hård nat havde holdt vægten rigtig flot.

Det er efter, hvad jeg har erfaret - også fra andre opdrættere ikke ualmindeligt, at marsvine i forbindelse med infektion i luftvejene har det værst om natten, men det bekymrede mig nu alligevel lidt.

 

Natten til lørdag gik meget bedre. Han rallede en lille smule, men det var heldigvis meget begrænset. Endvidere virkede han noget friskere lørdag, end han havde gjort tidligere, så det var simpelthen bare helt fantastisk at se.

 

Herefter gik det bare fremad, både vægtmæssigt og for så vidt angik vejrtrækningen. Efter jeg fik ham hjem fra dyrlægen, hvor han havde været indlagt, fik han Baytril i 6 dage, og yderligere fik han også fortsat Bio-Lapis i denne periode. I dag er han en glad lille dreng som altid :)

 

Her til sidst skal det for en ordens skyld nævnes, at mange marsvin med luftvejsinfektion blæser bobler ud af næsen eller i hvert fald er våd om næsen. Det var Mr. Jones godt nok aldrig, men han var heller ikke angrebet i andre dele af luftvejene end lungerne. Det var til gengæld en meget agressiv infektion!