Info om Thunder

Jeg skulle jo egentlig ikke have flere hanner, og bl.a. derfor ville jeg også meget gerne have beholdt hans søster, men hun var desværre meget lille og overlevede ikke. Hun var ellers en rigtig smuk lille mut.

Herefter regnede jeg egentlig med, at jeg ville sælge begge de to drenge i kuldet, men Thunders udvikling allerede meget tidligt var helt utrolig. Han har bare de dejligste store øjne og en helt fantastisk type. Desuden er han en rigtig lille kælegris, hvilket betød, at jeg simpelthen ikke kunne stå for ham.

Thunder har udviklet sig til at blive en virkelig stor og flot dreng, og jeg er bare så glad for, at jeg har beholdt ham. Han skulle egentlig have været far til Lady Galadriels andet kuld, men hun aborterede desværre :(

Men det bliver bestemt ikke hans sidste kuld!

designet af webdesigner.dk