Marsvin med vorte

 

For nogen tid siden opdagede jeg en under lille gevækst lidt midt på snuden af Cassiel. Den var ikke større end et knappenålshoved, og jeg havde da heller aldrig opdaget den, hvis den ikke netop havde siden på snuden. Der var jo ingen pels på den, og derfor kunne man ikke undgå at lægge mærke til den.

 

Efter nogen tid begyndte den at vokse, dog kun ganske lidt. Den voksede ligesom ud ad, den blev ikke større i omkreds. Cassiel virkede ikke på noget tidspunkt generet af den, derfor gjorde jeg heller ikke noget ved den i begyndelsen.

 

Da den begyndte at vokse ville jeg dog ikke vente længere. Jeg havde frygtet at han skulle i narkose for at få den fjernet, og netop af denne årsag havde jeg ventet og set tiden an, for hvis den hverken voksede eller generede ham, og det kun var et kosmetisk spørgsmål, så ville jeg ikke udsætte ham for en hel masse.

Heldigvis kunne det klares uden narkose. Da den var så lille kunne dyrlægen fjerne den ved blot at smøre noget creme på hans næse, som virkede både lokalbedøvende og desinficerende, hvorefter han klippede den lille vorte af. Cassiel sagde da heller ikke den mindste lyd, da han klippede den af, så cremen har i hvert fald virket godt. Samme dag og dagen efter han havde fået den fjernet, kunne jeg se, at han kløede sig lidt, hvor vorten havde siddet, men ellers har han ikke virket den mindste smule anderledes end normalt, så det er bare skønt at have fået den fjernet. Nu behøver jeg i hvert fald ikke længere gå og bekymre mig om, hvorvidt den "lille" stakkel under narkose :)

 

Det skal da også lige siges, at jeg i dag ikke kan se den mindste smule på hans lille marsvinesnude. Det er bare helet så flot. Jeg må dog tilstå, at jeg i høj grad nu lægger mærke til, at den ikke er der, men det er nu mest fordi, at jeg havde vænnet mig til, at han havde den lille vorte på næsen ;)

designet af webdesigner.dk