Marsvineburene
På denne side vil det være muligt at se på billeder af marsvinenes hjem :)
Jeg har på nuværende tidspunkt et skabsbur med fem bure og et enkelt tremmebur ved siden af.
Det er ikke meget, og jeg glæder mig helt ufatteligt meget, til den dag jeg får mere plads. På nhuværende tidspunkt står alle mine marsvin i stuen (jeg har ikke andre muligheder), og vi her ikke ligefrem verdens største lejlighed, så der kommer nogle naturlige begrænsninger i mit antal af bure.
Jeg har i alt 12 bure, hvoraf 2 af dem er tremmebure, og disse benytter jeg kun i yderste nødstilfælde.
På nedenstående billede kan du se de fem af mine bure, som er samlet i et skabsbur (dette er det første af mine skabsbure, som jeg anskaffede mig i december 2005.
Skabsburet er 1 m. bredt og 60 cm. dybt. Kanten på bunden er 17 cm. høj.
Jeg har sidenhen (i februar 2007 anskaffet mig endnu et skabsbur svarende til det på ovenstående billede). Jeg har endnu ikke behov for alle burene, som det også fremgår af nedenstående billede, men nu har jeg i hvert fald plads til at udvide mit opdræt en smule :)
Ovenfor ses Jordnød (øverst) og Cassiel (nederst). Det er de to øverste bure i mit skabsbur, som jeg er meget glad for. Det sparer utrolig meget plads, og det er efter min mening virkelig ideelt til marsvin.
Sådan sidder mine mutter i øvrigt ofte, man kan jo altid se, om det ikke kan lade sig gøre at tigge så meget, at jeg overgiver mig og de får lidt ekstra guf (de vinder altid den kamp!).
Billedet er i øvrigt taget for noget tid siden. Jordnød går ikke længere i det øverst bur. Der sidder derimod Lillebebs og Gumle. Cassiel har dog stadig samme plads.
Ovenfor er et billede af mit 6. marsvinebur. I øjeblikket går Mr. Jones i dette bur, og det vil nok være hans hjem mere eller mindre permanent, for sagen er den, at han er en værre ballademager. Han springer op på kanten af bunden i skabsburet, så derfor tør jeg ikke have ham gående der. Dette bur er 80 cm. bredt og 51 cm. dybt.
Nedenfor er der et par forskellige billeder, som alle er taget inde i de enkelte bure.
Ovenfor ses Princess sammen med hendes fire unger fra hendes andet kuld. På billedet er ungerne 20 dage gamle.
På ovenstående billede ses Jordnød sammen med de 3 unger i hendes første kuld! På billedet er ungerne 7 dage gamle.
Nedenfor ses et billede af mit reservebur, som kun bliver taget i brug, når jeg har behov for det. Det kan være i forbindelse med mange marsvineunger eller andet.
Buret er 52 cm. bredt og 120 cm. langt! Det er bare et dejligt bur, og det er utrolig underholdende at se de små morer sig med at spæne ind i huset, op på huset og efter hinanden :)
Desværre har vi ikke særlig meget plads, så derfor bruger vi kun buret i "nødstilfælde".



