Muttehimlen
Denne side indeholder en oversigt over de marsvin, som desværre ikke er her mere.
Angelina Gold von Felix
Angelina fødte for et par uger siden to dejlige drenge. Desværre blev hun efterfølgende syg. Hun havde fået en form for betændelsestilstand i mundhulen, som desværre gjorde, at hun ikke kunne spise.
Der gik 14 dage, mange besøg hos dyrlægen og forsøg med medicin, som da også flere gange hjalp lidt, så det så ud til at gå lidt fremad, men desværre tabte stakkels Angelina kampen til sidst, i hvert fald kampen i relation til hendes eget liv.
Hun var nemlig en yderst dedikeret mor, og til trods for, at hun virkelig havde det skidt kæmpede hun en brav kamp for at tage sig af sine to små drenge. Det lykkedes hende da også til trods for hendes meget svækkede tilstand at sørge for, at de to drenge fik en så god start på livet, at de ved hendes død stort set ikke havde behov for vores hjælp.
Sov sødt Angelina! Tak for alle de dejlige stunder vi har haft med dig og de skønne unger, som du nåede at blive mor til. Vi skal helt sikkert nok passe godt på dine to små guldklumper, som du efterlod dig, da du sov stille ind, mens du lå i buret og puttede med dine børn.
Gaia af Toftegaard
Gaia flyttede her til opdrættet i slutningen af sidste sommer. Hun var stadig en unge på det tidspunkt. Hun blev født d. 28/6 - 2008. Hun nåede derfor ikke en gang at blive et år. Hun blev aflivet d. 23/5 - 2009.
Gaia var en frisk og glad pige med krudt bagi. Der skulle hele tiden ske noget. Hun nåede heller aldrig at blive særlig stor, men hun var til gengæld yderst charmerende
For godt en måned siden fik hun problemer med kindtænderne, og da jeg vidste hendes far var død af OD (knogleskørhed) valgte jeg at få hende røntgenfotograferet. Billederne viste til alt held ingen tegn på OD, og hun gennemgik derefter en tandkorrektion i fuld narkose.
Hun kom da også hjem igen og efter et par dage begyndte hun så småt at spise normalt. Desværre holdt glæden kort for efter kun 3 uger fik hun atter problemer med kindtænderne (det viste sig, at den lille skønhed havde et skævt tyggemønster, og der var derfor ikke noget at stille op).
Vi valgte derfor at lade hende få fred d. 23/5, hvor hun blev aflivet. Hun fik indsprøjtning og sov derefter ind i mine arme. Herefter tog vi hende med hjem og fik hende begravet.
Hvil i fred, Gaia! Du er så afgjort elsket og savnet. Vi mangler dig til at drøne rundt og drille de store aggressive damer, du var nemlig alt for hurtigt for dem!
Sofiendals My One and Only
Du fik en grim infektion i hele kroppen. Årsagen fandt dyrlægen desværre aldrig ud af. Du var i behandling de sidste 10 dage af dit liv, men i sidste ende havde du simpelthen ikke kræfter nok til at klare behandlingen og bekæmpe din sygdom.
Du døde fredfyldt og afslappet liggende på en varmepude, mens du blev nusset.
Min dejlige My One and Only, dit navn passede helt sikkkert perfekt på dig og du er i den grad både elsket og savnet!
Corleones Bianca
Dejlige, nysgerrige og kærlige Bianca sov stille ind d. 6/9 - 2008.
Du var drægtig med dit 3. og sidste kuld, men de små døde desværre inde i dig, og du endte med at måtte have foretaget kejsersnit hos vagten på dyrehospitalet, Desværre kunne du ikke klare narkosen, og du sov stille ind efter blot få min. i narkose, allerede inden dyrlægen var begyndt at foretage kejsersnittet.
Du er således det første af mine marsvin, som ikke er sovet stille ind i mine arme, men jeg trøster mig med, at du faldt stille og roligt i søvn pga. narkosen og registrerede derfor intet.
Du er helt sikkert både elsket og savnet, dejlige Bianca. Heldigvis har jeg dine 2 dejlige døtre (Memory og Titania).
Hvil i fred lille skat med dine tre bebser, som stadig var i dig, da du blev begravet!
Dias Riona de Light
Min stille og rolige og kærlige Riona sov stille ind i mine arme torsdag aften kl. 21.
Du havde været drægtig, men fik af ukendte årsager en slem infektion i halsen, som krævede baytrilbehandling og flere besøg hos dyrlægen. Desværre forårsagede baytrillen, at du aborterede, og selvom din hals var blevet fin forårsagede aborten desværre, at du udviklede drægtighedssyge.
Jeg har heldigvis stadig din halvbror, Mr. Jones, og jeg er selvfølgelig også ude efter at få fat i et barnebarn efter dig. Du nåede jo trods alt at føde en skøn stor dreng i dit første kuld, og han bliver forhåbentlig far en gang i år.
Født: 3/6 - 2007
Død: 20/3 - 2008
Dig vil jeg aldrig glemme, søde lille skat!!!
Sov sødt sammen med dine små bebser.
Sofiendals Athene
Min dejlige Athene, du var drægtig (ca. 8 uger henne). Desværre døde den ene af de 5 unger, som du havde i maven inden i dig, så du fik det meget pludseligt skidt lørdag ved middagstid.
Du kom selvfølgelig til dyrlægen, som desværre trods scanning overså den døde unge. Nogle timer senere aborterede du. Det gik egentlig forholdsvis godt, men på dette tidspunkt havde du desværre udviklet drægtighedssyge. Desuden har du meget svært ved at komme af med de sidste moderkager. Vi forsøgte igen vagtdyrlægen, men ventetiden var for lang. Du nåede lige at få din medicin, men ganske kort tid efter sov du stille ind :(
Du var virkelig elsket og vil i høj grad være savnet, min dejlige chokolade-mut!
Som et plaster på såret efterlod du dig dog en skøn søn, Thunder Gold von Felix, som jeg er meget lykkelig for!
Født: 3/5 - 2006
Sov stille ind d. 2/9 - 2007
Du sov stille ind i mine arme søndag formiddag! Når der nu desværre ikke var noget at gøre for dig, forsøger jeg at trøste mig med, at du for det første døde i trygge omgivelser og for det andet gik det stærkt.
Hey Ho Silver von Baggins
Stakkels lille Silver blev desværre ikke ret gammel.
Han var hos dyrlægen et par gange indefor de sidste 6 uger han levede, og nu var der desværre ikke mere at gøre for ham. Han sov meget stille og fredeligt ind hos mig.
Født: d. 30/5 - 2006.
Sov stille ind d. 24/8 - 2007.
Du var en skøn og yderst kælen dreng, og du er helt sikkert savnet og vil med garanti aldrig blive glemt! Du blev aldrig ret stor, men hvad du ikke havde i størrelse gjorde du så afgjort mere end op for i charme og nysgerrighed :)
Du nåede desværre aldrig at blive far til et kuld, og jeg har derfor intet efter dig, hvilket jeg virkelig gerne ville have haft, men sådan skulle det altså bare ikke være.
 |
 |
 |
 |
Hope
Så mistede jeg desværre endnu en lille pige, som jeg egentlig havde planlagt at beholde.
Lille Hope blev kun 6 dage gammel.
FØDT: 10/4 - 2007.
DØD: 17/4 - 2007.
Jeg synes simpelthen bare, at hun var så smuk og unik :)
Desværre gik der flere ting galt i relation til denne lille pige. For det første fandt jeg først temmelig sent ud af, at på trods af, at hendes mor ellers tog sig fint af ungerne, så ordnede hun altså ikke bagdel på nogen af dem. Dette resulterede i, at de alle havde ret dårlig mave. Jeg forsøgte at få bugt med det ved naturligvis at hjælpe dem til at komme af med afføringen og derudover fik de Zoo-Lac. Denne Lille Hope reagerede desværre ikke på det. Hendes diarre eskalerede til uanede højder natten mellem d. 16/4 og d. 17/4, hvor hun da også til sidste måtte opgive kampen. Derudover talte det heller ikke ligefremt til hendes fordel, at hun kun vejede 58 g., da hun blev født.
RIP lille Hope!
 |
|
På dette billede er Rogue kun et par timer gammel. Hun valgte at popcorne lige, da jeg skulle tage billedet, men hun havde stadig ikke helt styr på benene, så resultatet var denne mavelanding :) |
Født: 12/2 - 2007
Død: 19/2 - 2007
Jeg havde jo bestemt mig for at beholde denne lille skønhed, men sådan skulle det desværre ikke være.
Hun kunne ikke finde ud af at die, og jeg måtte derfor håndmade hende. Det gik egentlig også meget godt, men desværre udviklede hun lungebetændelse, og det var altså mere end hun kunne klare. Hun kæmpede ellers helt ubeskriveligt, og jeg vil i hvert fald ikke glemme hende!! Hun var så smuk og kær. De sidste 36 timer var hun konstant hos mig. Hun sov også hos mig på sofaen om natten.
Du er virkelig elsket og savnet, og jeg er målløs over, hvor stort et tab det har været at miste dig, lille Rogue på trods af, at jeg kun nåede at have dig hos mig i en uge!
|
|
Født d. 14/1 - 2006.
Sov ind d. 22/11 - 2006.
Lillebebs er ud af det første kuld, som blev født i mit lille opdræt. Som lille kunne hun ikke finde ud af at die hos sin mor, og jeg måtte tage over og håndopmade hende. Vi havde i den forbindelse både nogle hårde og skønne timer sammen både nat og dag! Som følge heraf knyttede hun sig lynhurtigt til mennesker og især til mig! Derfor må jeg også sige, at på trods af, at jeg elsker alle mine marsvin meget højt, så var hun mit lille hjertebarn. Jeg elsker hende utrolig højt, og jeg savner hende ubeskrivelig meget! Lige nu, så kort tid efter hendes død, gør det helt ondt at kigge over på de andre mutter, for der mangler bare en!!!!
På trods af den hårde tid i forbindelse med hendes sygdom og nu hendes død, er jeg så ubeskrivelig taknemmelig og lykkelig over de vidunderlige 10 måneder, som jeg havde sammen med hende. Dem ville jeg ikke have undværet for alt i verden!
Du døde i mine arme kl. 8 om morgen efter du havde forsøgt at kravle om til min hals, som du altid plejede, jeg hjalp dig naturligvis op! Du lå stille og roligt og muttede lige til det sidste, mens jeg nussede dig.
Nu løber du rundt på mælkebøttemarkerne med Felix, og du har jo også din lille baby med, som du havde i maven.
Du er virkelig elsket og savnet, Lillebebs, og det vil du altid være!
Tusind tak for alt, skattepigen!
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
Du kan læse om hendes sygdomsforløb her: Marsvin med kvalme!
 |
 |
Felix blev desværre kun ca. 2½ år. Han døde i august 2005.
Han kæmpede ubeskrivelig flot, men døde i sidste ende på yderst uretfærdig vis.
Søndag opdagede vi at Felix havde udviklet en virkelig kraftig diarre, og vi tog til vagtdyrlægen. Her fik han bl.a. antibiotika (som han skulle have oralt en gang i døgnet de næste 5 dage), og vi tog hjem med ham.
I de efterfølgende dage tabte han sig kraftig, og onsdag var han helt udmattet og hev kraftigt efter vejret, så af sted til dyrlægen igen.
Her viste det sig, at den lille stakkel havde haft en allergisk reaktion på antibiotikaen, så han havde fået lungerne fuldstændig fyldt med væske. Han blev hos dyrlægen, og han fik vanddrivende.
Trods de hårde odds, klarede Felix det indtil fredag, hvor jeg kunne hente ham hjem igen. Han lå stadig og hev kraftigt efter vejret, men der var dog sket en fremgang.
Søndag morgen begyndte han pludselig at løbe rundt, spise grønt og hø. Når han havde løbet lidt blev han dog så forpustet, at han hev kraftigt efter vejret. Han var også flere gange henne og kigge på sin madskål, men han holdt sig fra tørfoder indtil søndag aften.
Søndag aften skete så det vi havde gået og ventet på - endelig gik Felix hen til madskålen og denne gang tog han noget tørfoder. Ligesom vi skulle til at juble hev Felix kraftigt efter vejret, da han lige havde løbet rundt i buret, og resultatet var, at han fik maden i den gale hals.
Han var død i løbet af 20 sek., og vi kunne kun se skrækslagne til, da vi intet kunne gøre.
Der blev den aften grædt mange tåre over Felix, og han er stadig elsket og i høj grad savnet! Han vil aldrig blive glemt, og opdrættet er således også opkaldt efter ham!
Se denne skønne lille film om regnbuebroen!!!