Satin marsvin og OD
Først og fremmest vil jeg lige fortælle lidt om, hvordan jeg i høj grad blev opmærksom på dette problem blandt satin marsvinene.
Min skønne Hey Ho Silver von Baggins begyndte at tabe sig, og jeg opdagede, at han havde besvær med at spise. Jeg tog naturligvis straks til dyrlægen, som konstaterede, at både hans fortænder, men især hans kindtænder var alt for lange. Herefter var der naturligvis ikke andet for, end at få Silver lagt i narkose og få ordnet hanskindtænder, og naturligvis også få klippet hansfortænder til. Længden på hans kindtænder, havde desværre forårsaget, at han havde fået nogle sår inde i munden, og derfor undrede jeg mig ikke over, at han fortsat havde svært ved at spise i dagene lige efter indgrebet.
Silver fik dog ikke nemmere ved at spise, selv efter noget tid. Han havde både svært ved at samle maden op og med at tygge den, så det gik meget langsomt, når han spiste, derudover tabte han sig også stadig. Jeg tog derfor en tur mere til dyrlægen, da jeg frygtede, at der fortsat var problemer med tænderne, men de så fine ud. Det skal lige tilføjes, at Silver ellers opførte sig ganske normalt. Han virkede glad, tiggede efter mad osv.
Jeg tog derfor hjem, og jeg forsøgte at finde lignende tilfældet og en forklaring på hans problem. Her endte jeg til sidst med at finde nogle forskellige artikler om OD hos satin marsvin. Disse arikler var for mig virkelig skræmmende at læse, da de i den grad stemte overens med Silvers situation.
Jeg fandt frem til, at der i Tyskland i 1999 var lavet nogle undersøgelser vedrørende OD og satin marsvin. Disse undersøgelser indikerede, at satin marsvin er i en absolut risiko gruppe for at udvikle OD, som bevirker, at marsvinets knolger svækkes. Der er til dato ingen kur mod denne sygdom. I mildere grad kan marsvinet få et godt og langt liv med sygdommen, men er marsvin angrebet i svær grad vil dyret til sidst dø en lang og smertefuld død.
Sygdommen opstår som oftest hos marsvinet, når dyret er mellem 1 år og 1½ år gammelt.
Symptomerne på er til at starte med et mindre vægttab, sidenhen vil marsvinet tabe sig hurtigere. Årsagen til vægttabet er ikke manglende appetit, og man vil ofte se marsvinet stå ved madskålen og spise, men hvis man kigger godt efter kan man se, at marsvinet har store problemer med både at samle maden op og med at spise maden. Som en naturlig følge heraf vil marsvinet begynde at gå efter den blødere mad, hvilket betyder, at tænderne ikke bliver slidt ned, og derfor udvikler marsvin med OD ofte problemer med tænderne.
Ydermere udvikler marsvin med OD ofte problemer med bagbenene og bækkenet. Det betyder at marsvinet får et underligt bevægelsesmønster, hvor det nærmest hopper med bagbenene som en kanin.
Efterhånden som sygdommen skrider frem vil det ende med, at marsvinet næsten hverken kan gå eller spise, og det vil naturligvis også være yderst smertefuldt for marsvinet.
Det er muligt at konstatere OD ved hjælp af et røntgenbillede. Jeg må da også tilstå, at jeg for fremtiden vil bede om at få min marsvin røntgen fotograferet, hvis jeg står med et satin marsvin, som har problemer med tænderne.
Slutteligt, vil jeg lige påpege, at der er intet, som tyder på, at satinbærerne lider af dette problem!!!!
En af de artikler, som jeg især fandt nyttig var denne: OSTEODYSTROPHY IN SATIN CAVIES.
Angående Silver, så kan du se ham under Muttehimlen!